Mine historier
Af Lars Kristian Mikkelsen

Handelsbetingelser

Betaling
Alle beløb er i danske kroner og er inklusiv moms.

De oplysninger vi anmoder om ved bestilling af bogen, f.eks. navn, adresse og e-mail, anvender vi kun ved ekspedering af din bestilling. Vi anvender også disse oplysninger til at kontakte dig, for at informere dig om din bestilling. Med mindre gældende lovgivning kræver det, videregiver vi ikke disse oplysninger til en tredjepart uden din tilladelse.

Levering
Mikkelsen+ko sørger for ekspreslevering med Post Danmark eller privat bud den førstkommende onsdag efter bestilling. Ved brug af Post Danmark er levering med omdeling. Vi gør opmærksom på, at ved levering med bud stilles pakken et forsvarligt sted ved ejendommen, hvis modtageren ikke er til stede. Rettidig levering forudsætter dog at Post Danmark overholder dag-til-dag levering. Såfremt der opstår forsinkelser hos Post Danmark, vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til den ønskede leveringsdato. Post Danmarks kvalitetsmål omkring leveringssikkerhed er minimum 97% for brevpakker og minimum 99% for pakkepost. Bemærk dog at disse procentsatser er gennemsnitlige, og kan dække over store lokale og tidsbegrænsede variationer. Mikkelsen+ko kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Post Danmark. I tilfælde af meget forsinkede (adskillige dage) eller decideret udeblevne leverancer, fremsender Mikkelsen+ko naturligvis en ny leverance uden beregning.

Levering til Bornholm, Færøerne og Grønland og visse småøer er ikke omfattet af Post Danmarks målsætning om dag-til-dag levering, idet forsendelser til disse område i nogle tilfælde kan vare 2 dage. Mikkelsen+ko tager altid udgangspunkt i dag-til-dag levering.

Ved levering til udlandet kontakt da Mikkelsen+ko på telefon 66 18 77 18 for nærmere aftale.

Reklamationsret
Mikkelsen+ko yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Mikkelsen+ko indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder Mikkelsen+ko returneringsomkostninger i rimeligt omfang.

Reklamation og varereturnering
Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til:

Mikkelsen+ko
Søhusvej 159
5270 Odense N

Varereturnering foregår også til denne adresse – bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse eller aflevere varen personligt hos os. Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Refusion
I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og Mikkelsen+ko har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. email eller anden traditionel korrespondanceform.

Fortrydelsesret
Der er 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i væsentligt samme stand som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto indenfor få dage. Omkostninger til returnering skal du selv afholde.

Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 efter købet og fra fortrydelsen skal du senest 14 dage efter returnere forsendelsen.

Meddelelsen skal gives pr. mail på katja@mikkelsen-ko.dk. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standard fortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du her

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan benytte varen på samme måde, som hvis du benyttede den i en fysisk butik.

Hvis varen er anvendt udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må benytte varen, men ikke tage den i egentlig brug.